Menu

Bliv Frivillig

image

Kunne du have lyst til at blive en del af fællesskabet i FIK?

I Frederikssund IK er vi stolte af vores historie og vores stærke lokale rødder. Men klubben er intet uden de frivillige, der får hjertet til at banke bag kulisserne. Vi søger lige nu flere hænder, der har lyst til at bidrage til vores udvikling og blive en del af et hyggeligt foreningsliv.

Uanset om du er ung, forældre eller pensionist eller bare har lidt luft i kalenderen, så er der brug for din erfaring og dit gode humør. Hos os vægter vi det sociale samvær lige så højt som det praktiske arbejde. Vi søger altid hjælp til:

☕️ Vær med i "Tutten" (Klubhuset)
Vores klubhus er omdrejningspunktet for hygge og socialt samvær, både i ugedagene og særligt i weekenden. Her sørger vi for kaffe, toast og pommesfritter og en god snak med både spillere, trænere og forældre. Vi arbejder altid sammen, så du er aldrig alene, og der er altid plads til en god historie over en kop kaffe.

🌭 Hygge og stemning til Danmarksseriens hjemmekampe
Når vores senior Danmarksseriehold spiller på stadion, gør vi vores bedste for at skabe en festlig ramme. Her kan du hjælpe med at passe grillen, stå i boden eller byde vores gæster velkommen. Det er her, man mærker byens opbakning, og hvor snakken går lystigt på tværs af tribunen.

🛠 Praktiske hænder ved stævner
Flere par gange om året summer klubben af liv, når vi afholder store børnestævner. Her har vi brug for godtfolk, der kan bevare overblikket, hjælpe med det praktiske eller sidde i stævnekontoret og guide de unge spillere og deres familier.

⚽️ Holdleder eller kampleder (dommer)
Har du selv spillet fodbold, eller har du blot lyst til at støtte vores børne og unge talenter, som drømmer om landsholdet? Vi mangler altid voksne forbilleder, der kan hjælpe til som holdledere på de enkelte hold eller som kan dømme børnefodboldkampe på en tryg og ordentlig måde. Hvis du vil være kampleder (dommer), så klæder vi dig selvfølgelig på til opgaven gennem DBU-kurser. Din ro og livserfaring er guld værd i denne sammenhænge.

Hvorfor blive frivillig hos os?

Som frivillig i FIK bliver du en del af en lokal forening, hvor vi passer på hinanden og gør det sjovt at gå på "arbejde". Vi tilbyder et uforpligtende fællesskab, hvor det sociale er i højsædet, og hvor din indsats bliver værdsat af både store og små. Vi forventer ikke, at du kan eller skal lære det hele – vi lærer hinanden op og løfter i flok.

Vil du høre mere?

Vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning, hvis du har lyst til at se, om det er noget for dig.

👉 Udfyld formularen via LINKET HER og så kontakter vi dig 

Du er også meget velkommen til at kontakte Britt Kelm Vendelbo direkte for en uforpligtende snak:
📧 Britt.vendelbo@fikbold.dk

Vi glæder os til at møde dig i klubben!

Luk