OPTAKT: Frederikssund IK - Herlev IF
Året 2026 blev ikke skudt i gang som Frederikssunds førstehold i Danmarksserien havde håbet på.
I Næstved blev det til et nederlag på 0-2 i sæsonpremieren, og derfor er der ikke råd til flere pointtab, hvis FIK skal have en mulighed for at spille sig tilbage i top-5 i rækken og derved undgå nedrykningskampen, men også få bugt med evt. bekymringer om nedrykning.
Modstanderen Herlev IF er årets første gæster på Kalvøen, og selvom vi ikke ønsker dem noget ondt, så er det dog klart, at de tre point helst skal hentes, så de gul/blå kan få en tidlig succesoplevelse.
I det omvendte opgør i efteråret vandt Herlev IF med 1-0 i en periode, hvor FIK ellers gjorde det glimrende og havde taget tre sejre i træk.
Modsat Frederikssund fik Herlev IF en strålende start på det nye år med en nøglesejr over LSF på 2-1.
Med sejren er der nu fem point mellem FIK og Herlev, og den afstand skulle gerne reduceres - gerne via en FIK-sejr, som vil mindske afstanden top-5 betragteligt og måske sparke den afgørende tro ind i FIK-spillerne inden de to sidste runde før grundspillet afsluttes.
Frederikssund IK mangler endnu at møde AB Tårnby på udebane og LSF på hjemmebane, før rækkerne splittes og slutspillets ti kampe kan begynde.