Menu

OPTAKT: Såby Fodbold - Frederikssund IK

image Foto: Arkiv
03. september 2025 kl. 22:17
Lørdag middag spiller FIK på udebane i Såby, hvor man skal forsøge at følge op på sidste uges sejr.

Det blev den helt store forløsning, da Frederikssund IK efter tre nederlag fik hentet sin første sejr hjem i fredags, hvor Espergærde IF blev besejret med 2-1 på Frederikssund stadion.

Mikkel Jartoft blev matchvinder med sit mål cirka tyve minutter før tid, og nu venter Såby Fodbold så ved middagstid på lørdag på Såby stadion.

Det bliver en større test for Frederikssund IK og cheftræner Azad Corlu, for Såby har været rækkens overraskelse hidtil og har taget tolv point uf af tolv mulige i deres første fire kampe.

Især defensivt har Såby Fodbold været stærke, og der er kun gået en enkelt scoring ind på holdet - og det var i en 5-1-sejr over Herlev tilbage i august.
Eller har man holdt modstanderne fra at score og selv evnet at score mindst to mål i alle kampe.

Så Frederikssund IK skal finde det gode spil frem og udnytte de småfejl, som Såby måtte tilbyde.
Og så har FIKs defensiv set bedre ud, som kampene er passeret, og derfor må man håbe på, at sejren mod Espergærde IF har givet både gejst og selvtillid i så store mængder, at holdet kan tage point med hjem til Kalvøen.

Efter kampen mod Såby Fodbold lørdag, så spiller Frederikssund IK hjemme næste weekend 13. september kl. 13.00 mod Næstved IF.

Luk