Menu

B1908 - Frederikssund IK: 1-2

image
Niki Bagge
08. oktober 2024 kl. 15:00

Vigtig sejr på sent straffespark

Halvdelen af grundspillet er færdigspillet. Ni kampe har kastet 16 point af sig, takket være fem sejre, tre nederlag og en enkelt uafgjort kampe.

En sæson med en udskiftning på trænerbænken tidligt i forløbet, da Thomas Gammelgaard sagde farvel, og Thomas 'TNT' Thomsen tog over. Det har været en sæson, der har gynget lidt meget og savnet stabilitet.

Frederikssund IK vandt to af de tre første kampe, så tabte man to i træk - og så er man steppet op mod slutningen og har taget ti af 12 mulige point her op mod halvvejsmærket.

I stillingen holder FIK til i den rigtige halvdel - nemlig den, der skal spille om oprykning efter grundspillet. Men det er tæt, for selvom FIK med 16 point 'kun' er seks point fra førstepladsen, så man også kun fem point foran Hvidovre IF på 8. pladsen.

Men det var tæt på, at totalen havde lydt på kun fire sejre og to uafgjorte. For efter 82 udlignede Haris Mir for B1908 til 1-1 i lørdagens kamp i Sundby.

Gudskelov for Frederikssund IK fik man hurtigt etableret et pres på hjemmehold og blot fem minutter senere fremtvang man et straffespark, som Rasmus Philipsen som vanligt omsatte med scoring til følge - og så kunne Thomas 'TNT' og hans tropper tage hjem med den tredje sejr i fire kampe.

Inden den hæsblæsende afslutning på opgøret havde man savnet lidt spænding og langt ind i 2. halvleg lignede det en nulløsning. Men heldet tilsmilede FIK, der dog havde været dominerende og farligst indtil da - for tyve minutter før tid kom Frederikssund i spids med 1-0 på et selvmål af Claes G. Jensen.

Næste kamp for Frederikssund IK er på lørdag d. 12. oktober kl. 13.00, hvor LSF - rækkens nuværende førerhold - kigger forbi Kalvøen.

Det kan vise sig at være kampen, som sender FIK blot tre point fra førstepladsen - men også en kamp, der kan gøre afstanden til topholdene vanskelig at indhente. Med andre ord vil en sejr være af allerstørste vigtighed.

LSF vandt med 2-1, da Frederikssund IK tidligere på efteråret spillede i Smørum.

Luk